Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Foto: Isak Hoffmeyer

Friday, January 8, 2010

Flere bøger og husk Weekendavisen

Hildegard kommer nu i 4. oplag, og det er jeg kæmpeglad for. Indenfor overskuelig tid vil man også kunne få den som lydbog - det er mig selv, der læser den højt.

Og så er det ved at være sidste chance, hvis I vil nå at stemme på min bog til Weekendavisens litteraturpris. Det håber jeg meget, at I vil.

Jeg skriver på livet løs og synes, Hildegard er lige så spændende, som jeg hele tiden har syntes. Det er en gave, at kunne fordybe mig i hende og skriften igen. Alligevel føles det ikke, som om jeg bare skriver videre, hvor jeg slap. Selvom jeg kender min Hildegard rigtig godt efterhånden, bliver det en helt en anden bog end den første. Hun er selvfølgelig blevet ældre og hendes livsomstændigheder ændrer sig også radikalt. Der er ikke meget, der står stille - og det gør jeg forhåbentlig heller ikke.

I løbet af foråret tager jeg endnu en tur til Hildegard-land, altså det geografiske i omegnen af Frankfurt. Denne gang skal jeg se nogle andre steder, end jeg gjorde sidst, hvor jeg først og fremmest koncentrerede mig om klosterruinen Disibodenberg og museet i Bingen.

No comments: